Spændende blog med interessante input til mere sammenhængende sundhedsvæsen

By:

Sammenhængendesundhedsvæsen.dk er en ny og spændende blog, der kommer med gode input til, hvordan der kan skabes et bedre samarbejde mellem det offentlige og private sundhedsvæsen. Det er Sundhed Danmark – foreningen af Danske Sundhedsvirksomheder, der ønsker at kombinere og kombinere de forebyggende og behandlende sundhedsfremmende virksomheder og give dem den samme stemme. Det er CoBrand Media, som ejer og har udarbejdet bloggen for Sundhed Danmark, og bloggen finansieres via annoncesalg.

Dansk Sygeplejeråd: Styrk samarbejdet på tværs af sektorer

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, kommer med interessante input i et blogindlæg, hvor hun skriver om vigtigheden af, at samarbejdet bliver styrket på tværs af sektorer. Indlæggelsestiderne skal være kortere, og der skal være mere pleje og behandling tættere på borgerens hjem. Problemet med sundhedsvæsenet i dag er, at det er alt for opbrudt, og informationsflowet mellem de forskellige sektorer fungerer ganske enkelt ikke godt nok. Derfor er det afgørende at styrke samarbejde mellem de offentlige og private sundhedstilbud. Grete Christensen peger i sit indlæg på forløbsstøtte som en vigtig del af løsningen. Hun fremhæver Finsenscenteret som et godt eksempel på, at patienterne har mulighed for at få forløbsstøtte. Det er den forløbsansvarlige sygeplejerske, som sørger for at sikre, at informationerne om hver enkelt patient sendes videre på tværs af faggrupper, indsatser og sektorer. Det er vigtigt, at der sættes fokus på den organisatoriske udvikling, for patientsikkerheden øges, når der skabes en større gennemskuelighed og klarhed i patientforløbet. Det er vigtigt at tænke helhedsorienteret og se patienterne som hele mennesker og ikke forsøge at putte dem ned i bestemte kasser, for der vil altid være patienter, som ikke passer ned i disse bestemte kasser. Patienten skal have en oplevelse af, at der er ”styr på mig”, og det gør man ved at udbygge og forbedre fokus på det samlede forløb – i stedet for blot at optimere behandlingen. Det er vigtigt, at kvaliteten af pleje- og behandlingsforløbet er høj, uanset om man bliver behandlet på et privat eller offentligt hospital, og det er vigtigt, at denne pleje og behandling hænger sammen lige fra forundersøgelsen til og med rehabiliteringen.

Ønsker du at bidrage med et blogindlæg?

Ønsker du at bidrage med et blogindlæg på Sammenhængendesundhedsvæsen.dk, så er du velkommen til det. Jo, flere synspunkter, der kommer frem, jo mere interessant kan debatten blive. Det er hensigten, at alle der ønsker at bidrage med et blogindlæg kan gøre det ved at rette henvendelse til branchedirektør Jesper Luthman på jlu@sundheddanmark.dk med angivelse af navn, arbejdssted og vinkel på blogindlægget.

Posted in: Uncategorized