Blusbar – uldtøj der er til at holde ud

By:

En af de mest skuffende gaver under træet juleaften, er de bløde pakker. Voksne kan måske lige akkurat leve med dem, bare de ikke indeholder de frygtede, hjemmestrikkede uldsweatre. Trøjens kløende effekt lader til at blive aktiveret af dagligstuer fyldt med jul, familie og varme. Mens man høfligt ifører sig sådan en, tæller man minutterne til at giveren er ude af syne, så man kan tage den af igen.

Men nu er det på tide at gøre op med uldtraumet fra juleaften. Uld – og især merinould – er nemlig noget af det mest bæredygtige og behagelige der findes. Det har skaberen af blusbar fundet ud af, og du behøver derfor ikke længere frygte de bløde pakker under træet.

Tid til at tælle merinofår

Forskellen mellem de hjemmestrikkede rædsler og blusbars tøj er heldigvis, at sidstnævnte er designet til at være komfortabelt. Det er temperaturregulerende og svedabsorberende, så du slipper for rødmen, kløen og generelt ubehag.

Tøjet er derfor også langt mere behageligt og helt afslappende at have på, og du kan endda have det på i seng. Du kan desuden også sove trygt iført merinould, velvidende at du gør noget for at passe på miljøet.

Merinofårene stammer oprindeligt fra Spanien, men er nu mest udbredte i Australien. Ulden har ry for at være særligt fin og blød, og for at kunne filtes helt tæt. Derfor er den særligt velegnet til især undertøj – endnu et bevis på, at vi her har at gøre med en uld, som ikke kradser.

Merinofåret er desuden et yderst elegant får, hvilket på sin vis afspejles i meget af det nyere uldtøj. Det er nemlig ikke længere klodset og kluntet, eller udelukkende forbeholdt meget kolde dage.