Giv dit hjem et løft med farverigt tapet på væggene

By:

Mange nybyggede boliger, både lejligheder og huse, opbygges med hvide vægge, fordi det er neutralt og noget, de fleste kan forholde sig til. Men man kan også vælge at se hvide vægge som en slags blankt kanvas, der bare venter på at blive fyldt med farver, mønstre, motiver og kunst. Du kan peppe dine vægge op med en omgang farvet maling eller med lækkert fototapet, der kan give noget liv til de hvide lofter og lyse elementer, mange af os foretrækker at have i vores hjem, fordi det giver en fornemmelse af luft og plads.

Fototapet til stuen og børneværelset

Fototapet er, som ordet indikerer, tapet med fotokunst på. Og det er altså kun fantasien, der sætter grænser for motiverne. Derfor kan du også finde flotte illustrationer, der passer ind i stuen, skaber ro i soveværelset, kreativitet på hjemmekontoret eller liv og glade dage på børneværelset. Der er ingen tvivl om, at børn elsker farver og mønstre, og fototapet er bare lidt sjovere end en farvet væg, fordi det kan indeholde så mange nuancer, mønstre og geometriske former. Du kan også få tapet med velkendte figurer fra Disney-film eller andet, som børnene elsker.

Alle slags motiver

Der er ingen grænser for, hvad fototapet kan indeholde, og det vil du hurtigt se, når du går på udkig. Lige fra de skønneste naturmotiver med hav, regnskov og høje, flotte trækroner til rejsebilleder med seværdigheder og metropoler fra hele verden. Du kan få fototapet, der ligner mursten, eller med abstrakt kunst, der ligger op til beskuerens egen fortolkning af motivet. Eller hvad med graffiti eller pop art, der passer perfekt ind i teenageværelset? Fototapet er en hel verden af muligheder, der venter på at blive udforsket og tapetseret op på en kedelig, hvid væg.

Posted in: Tapeter